Så er vores temafest kostumer i hus

Mine veninder og jeg elsker at klæde os ud. Det er lige som om, at jeg får endnu sjovere, når jeg iklæder mig et kostume og leger den gode eller onde fe, pirat eller zoombie. Jeg har vidst arvet glæden for kostumer fra mine forældre. Min far er familiens julemand med skæg, tyk mave og det hele. Og min mor arbejder som pædagog og har ofte et federe kostume end fritidshjemsbørnene, når der er udklædningsfest på hendes arbejde.

Skal det være nemt og hurtigt leder vi online og finder fulde kostumer, hvilket faktisk kan betale sig end at finde tøj i h&m. Til tider bruger jeg kun penge på en paryk eller accessory (argh staveplade) og opsnuser bagefter det øvrige i mit eget klædeskab eller i genneren. Jeg var engang udklædt som pirat med en gammel hvid lidt for stor skjorte fra Røde kors, sorte bukser, en flaske rom fra barskabet, min lillesøsters spraglede tørklæde, min mors støvler – og så en sørøverpistol fra en kostume butik.

Da jeg var lille var jeg klart nok udklædt til fastelavn og dengang jeg var 4 år, gik jeg med bare tæer og min prinsessekjole hele den sommer. I dag griber jeg hver eneste chance og hopper i kostumer til halloweenfester, tyrolerfest, julehygge, maskeballer og selvfølgelig fastelavn. Jeg må vidst snart se at få mig nogle rollinger, så jeg har flere lejligheder for at tage til endnu flere temafester.

Næste fest får Mad Men 1950-er tema. Mit kostume er såmænd klar med nydelig kjole og pumps. Jeg mangler bare parykken, for mit hår er overhovedet ikke så 50-er agtigt.